Rejser > Sydvestlige USA 2008 > San Diego & Pacific Beach (Californien)


     <<  Route 66 - The Mother Road                                                                                                                                Los Angeles, Hollywood, Beverly Hills  >>

 
San Diego & Pacific Beach


Vi rullede videre mod sydvest. Mod Stillehavet. Til hjørnet af USA. Til San Diego i det sydligste Californien.

Det var fantastisk at se grønne træer igen efter at have tilbragt så lang tid på vejene gennem ørkenen.
Lige inden San Diego kørte vi gennem nogle små bjerge, der var helt grønne - noget vi ikke havde set i lang tid. Så sætter man virkelig pris på, at der også er meget grønt hjemme i lille Danmark.

Det første vi gjorde, var at køre ned til havnen i downtown San Diego, hvor det pensionerede hangarskib USS Midway lå til kaj. Hangarskibet, der har deltaget i både Anden Verdenskrig, Vietnamkrigen og senest i Operation Ørkenstorm i Irak i 1992, er i dag museum.

USS Midway, San Diego, Californien

Det var faktisk ret spændende at gå rundt på skibet, som husede ca. 4500 mennesker og 74 jagerfly i sine velmagtsdage.

USS Midway, San Diego, Californien
USS Midway, San Diego, Californien

Derefter gik vi målrettet efter byens historiske Gas Lamp-kvarter, som byder på flotte bygninger og hyggelige gader. Faktisk var vi begge mere imponerede over San Diego end over San Francisco.

San Diego, Californien

San Diego, Californien

Sidst på eftermiddagen kørte vi til vores hotel, som ligger helt ned til stranden ved Pacific Beach små 10 km nord for downtown San Diego.

Fra terrassedøren på vores hotelværelse var der cirka 50 meter til Stillehavet, hvor vi kunne høre afslappende og afstressende bølgebrus…

Herfra så vi solen gå ned mellem palmerne for enden af verdens største hav.

Lige hvad vi trængte til…

Hotel veranda, Pacific Beach, San Diego, Californien
Pacific Beach, San Diego.
Pacific Beach, San Diego, Californien

Vi så også både pelikaner der styrtdykkede ned i havet efter fisk, og delfiner der sprang rundt i vandet, mens surferne gjorde hvad de kunne for at tæmme bølgerne.

>>>  Klik her for næste afsnit: "Los Angeles, Hollywood, Beverly Hills"