<<  Grand Canyon National Park                                                                                                                                                        San Diego & Pacific Beach  >>

 
Route 66 - The Mother Road

Vi lagde ud tidligt, velvidende at vi på dagens etape havde hundredevis af kilometer foran os.
Målet var at nå fra Grand Canyon til San Diego med én overnatning et sted undervejs.

Det første stræk kørte vi primært ad motorvejen, men da vi kom til byen Seligman drejede vi fra og kørte via den gamle landevej: Route 66 - “The Mother Road”.

Route 66, som er kendt fra alverdens film og bøger, blev oprindeligt anlagt for at forbinde Los Angeles med Chicago, længe inden motorvejene kom til verden.

I 1960′erne havde Route 66 sin storhedstid, hvor alle de små byer, som vejen gik igennem, nød godt af de vejfarende.

I takt med det stigende antal biler fik de mangesporede motorveje efterhånden overtaget, og i dag er den gamle Route 66 ikke længere attraktiv, hvis man bare vil hurtigt frem. Til gengæld har den gamle vej andre ting at byde på...

Route 66 hjemsøges af bilentusiaster, turister og nostalgikere, der er med til at holde liv i nogle få af de støvede flækker, som vi kørte forbi på ruten. Man fik virkelig fornemmelsen af, at være tilbage i tiden, når vi kørte på de lange lige strækninger.

Første stop på vores vej ad Route 66 var “General Store” ved byen Hackberry, hvor man havde gjort hvad man kunne, for at få tiden til at stå stille. Stedet var spækket med inventar fra "dengang" og herretoilettet var i bogstaveligste forstand tapetseret med pin-up piger. En sjov oplevelse, og helt klart et stop værd, hvis man vælger at køre denne rute.

Fra Hackberry kørte vi videre ad Route 66 til byen Kingman, som vi blot passerede inden vi ramte nogle små bjerge i ørkenen med meget store kaktusser. Her fandt vi også den lille Djurs Sommerland-Wild West-agtige by, Oatman.

I Oatman havde der forsamlet sig et hav af bilentusiaster og bikere, som brugte deres søndag på at køre “the old mother road” tynd.

Der var også lige et par cowboys i byen, som blev lidt uenige, hvilket resulterede i en skudduel... Et lille show til ære for turisterne, som finder sted dagligt omkring kl. 13.

Efter en time i turistbyen og tidslommen Oatman kørte vi tilbage mod det 21. århundrede og Interstate 40 (motorvejen mod Californien).

Afbrudt af nogle hvilepauser undervejs, nåede vi efter yderligere 5-6 timers kørsel trætte frem til byen Temecula kun ca. 90 km nord for San Diego, hvor vi checkede ind på et motel, inden vi dagen efter rykkede det sidste stykke til San Diego.

Efter præcis 14 dage i USA er vi så småt ved at have dannet os et indtryk af landet og indbyggerne. Generelt er amerikanerne meget venlige, imødekommende og snakkesagelige. De spørger hele tiden “How are you?”, men når man har svaret på spørgsmålet indser man, at det egentlig bare er en slags venligheds-ritual og ikke et egentligt spørgsmål om, hvordan man i virkeligheden har det. Samtalen stopper ligesom derefter. Det svarer nok cirka til at sige “hej” i Danmark.

De amerikanere vi har mødt har været meget åbne og interesserede i at høre om, hvor vi kommer fra. Men man fornemmer, at deres viden om Europa er ret begrænset. “Danish” er noget man spiser herovre (læs: wienerbrød). Mange amerikanere har tilsyneladende ikke noget pas, fordi de sjældent rejser ud af landet. Da Dan viste sit kørekort som ID (den gamle folde-ud model) - det skal man vise alle steder, når man bruger kreditkort - troede ekspedienten at det var et pas!!!

I alt har vi besøgt fire stater på 14 dage. Californien, Nevada, Utah og Arizona. Nu er vi så tilbage i California State. Naturen har været storslået overalt. Simpelthen fantastisk og er det absolut største trækplaster.
Maden er fed. Der er fastfood-restauranter overalt, og når man ikke har noget køkken til rådighed skal man visse steder bruge lang tid på at finde sunde alternativer til Burger King, Taco Bell og McDonalds. Heldigvis har vi kun været tvunget ind på “fede-stederne” enkelte gange. Ellers har vi spist rigtig god mad rundt omkring. Til frokost har vi selv lavet madpakker, som vi har taget med ud i naturen og spist.
Men man forstår godt, hvorfor amerikanerne bliver federe og federe. Det er også, hvad vi har oplevet i gadebilledet - alt er bare større herovre… Bilerne, burgerne og ja… menneskene!!!

>>>  Klik her for næste afsnit: "San Diego & Pacific Beach"