Rejser > Sydvestlige USA 2008 > Golden Gate Bridge & Sonoma Valley (Californien)


     <<  San Francisco & Alcatraz                                                                                                                                                                      Yosemite National Park  >>

 
Golden Gate Bridge & Sonoma Valley


Golden Gate Bridge - en af verdens mest kendte broer. Det rødmalede vartegn er smukt - ikke mindst på grund af placeringen. Herfra kunne man nemlig kigge ind på San Francisco og fornemme byens stejlhed. Sammen med hundredvis af andre turister lod vi os forevige foran bygningsværket fra 1930’erne. Derefter fortsatte vi over broen og ned til en lille havn ved en lille by nord for San Francisco. Her spiste vi en dejlig morgenmad i strålende solskin, inden vi fortsatte mod Sonoma Valley.

Golden Gate, San Francisco

Golden Gate, San Francisco


Sonoma Valley er et vinområde lige nord for San Francisco, som er lidt mindre kendt og besøgt end nabodalen, Napa Vally. Men for ego-turister som os var det fint at have det hele en lille smule for sig selv.

Vi begyndte vores vin-rundtur på den familiedrevne vingård Benzinger. Her fik vi en rundvisning, der samtidig var en introduktion til, hvordan man fremstiller og opbevarer dråberne, så de bliver til dyre rød- og hvidvine. Selve rundvisningen var en rigtig god oplevelse. Bagefter fik vi lejlighed til at smage på nogle af vinene.

Vinmarker, Benzinger Farm, Sonoma Valley, Californien
Vinmarker ved vingården Benzinger.

Vinstokke

Benzinger, vinkælder, Sonoma Valley Vinsmagning, Benzinger, Sonoma Valley

Vinmarker, Sonoma Valley, Californien


Bagefter fortsatte vi til vingården Loxton. Et smukt sted med lækre vine og en meget passioneret ejer (fra Australien), der fortalte vidt og bredt om druernes oprindelse.

Vinmarker, Sonoma Valley, Californien
Vinmarker omkring vingården Loxton.

Selvom Sonoma Valley imponerede os meget og vejret var helt perfekt, så besluttede vi at køre tilbage til San Francisco for at tjekke ud fra motellet inden aften og fortsætte videre til Yosemite National Park. Det var egentlig ikke planlagt at vi skulle se Yosemite NP, men eftersom vi havde fået anbefalet parken af flere på vores vej, ændrede vi planerne og kørte ind i landet én dag før planlagt.

Aftensmaden blev slugt på et meget lokalt pastasted i dalen ved Oakland lige inden vi ramte bjergene. Mørket var faldet på og derfor blev det til noget lidt for spændende bjergkørsel med hårnålesving, inden vi nåede byen Mariposa (sommerfugl på spansk). Her tjekkede vi ind på det første og bedste motel, der lå tæt på Yosemite. En af USA’s mest besøgte nationalparker.


>>>  Klik her for næste afsnit: "Yosemite National Park"