|
Death
Valley National Park
Efter at have forladt Sequoia National Park havde vi en enkelt
overnatning i den lille ørkenby Lone Pine, som var vores sidste
bastion inden vi satte kursen mod ørken-nationalparken Death
Valley.
Netop forladt Lone
Pine med kurs mod Death Valley. I baggrunden ses
Sierra Nevada-bjergene og Mount Whitney - et af USA's højeste
bjerge.
Death Valley er en kæmpe stor død og øde dal. I de næste fem
timer, så vi ingen byer, kun få turister og ellers bare golde
bjerge og endeløse sletter med enkelte Joshua træer og
ørkenplanter spredt rundt
omkring.
Første stop på turen var “Devils Golf
Course”. En udtørret sø
med saltkrystaller der var så hårde, at man kunne gå på dem.
Bemærk den lille
og udmagrede fugl, der søger lidt skygge under skiltet. Det er
ikke vand
man kan se i baggrunden, men luftspejlinger (fatamorgana) pga.
den varme luft.
Devils Golf Course, Death Valley.
Næste stop var Bad Water. Det er USA’s laveste punkt
- cirka 86
meter under havets overflade. Under sandet gemte der sig rent
faktisk vand, der indeholder høje mængder salt. Deraf navnet
“Bad Water”.
Bad Water, Death
Valley.
Death Valley er det varmeste sted i USA. I juli måned er
gennemsnitstemperaturen 47 grader, men der er målt temperaturer
på over 55 grader i skyggen.
Ved vores besøg i den øde nationalpark i slutningen af april
måned, kunne Death Valley “kun” mønstre den beskedne temperatur
af 38 grader celcius (100 grader Fahrenheit). Rigeligt for os -
især når det er helt vindstille!
Efter fem timers ørkenvandring, eller rettere kørsel, kom vi
endelig ud på den anden side til byen Shoshone. Eller by er
måske så meget sagt, men der var i hvert fald en Saloon, hvor vi
fik stillet sulten og tørsten.
Vi fortsatte længere ud i ørkenen mod sydøst og det varede ikke
længe inden vi forlod Californien, mens vi sagde “goddag” til
staten Nevada.
>>> Klik her for næste
afsnit: "Las Vegas" |
