Sukau Rainforest Lodge (Borneo)

Fra Sandakan gik vi ombord i en båd, der skulle sejle os til Sukau Rainforest Lodge ad Sabahs længste flod, Kinabatangan floden.
Sejlturen tog ca. 2-3 timer, og undervejs så vi flere vilde dyr og aber langs flodbreden.

  
Desværre bliver regnskovene stadigvæk
fældet i stor stil til fordel for kokos-olie             
plantager.

Anløbsbro og spiseområde ved Sukau Rainforest Lodge. Resten af lejren lå
tilbagetrukket ca. 100 meter fra floden. Alle bygninger er bygget på pæle og
 forbundet med gangbroer, da jorden er meget fugtig.
 

Da vi ankom til Sukau Rainforest Lodge, fik vi en meget fin velkomst af personalet på stedet. Vi fik velkomstdrinks og en kort introduktion til stedet, samt udleveret nøglen til vores værelse.

Lige udenfor værelsets vindue var der kun få meter til regnskoven. Af hensyn til kryb og kravl var der fastsat et fintmasket trådnet foran vinduet, så der ikke kunne komme "noget" ind. Der var ingen egentlig glasrude i vinduet - kun glaslameller, som med et håndtag kunne forskydes, så der blev mere eller mindre åbent for luftgennemstrømning.
Man kunne derfor altid høre masser af dyrelyde fra skoven lige udenfor vinduet.

Værelserne var rene og pæne, uden på nogen måder at være prangende. Der var monteret en uundværlig vifte i loftet.

Sukau Rainforest Lodge er et såkaldt øko-lodge, og man går meget op i at være så miljøbevidste som muligt. Alt varmt vand på stedet var da også solopvarmet regnvand. Man genbrugte ting i så vidt omfang som muligt.

Genbrugsstation


Sukau Rainforest Lodge har en fin lille gårdhave, der er omkranset af gæstebygningerne.

Efter ankomsten gik der ikke lang tid inden vi tog på den første sejltur ad de små sidefloder i området. Dette foregik i nogle mindre både. hvor man sad tættere på vandoverfladen. Disse både var udstyret med en elektrisk motor, som næsten var lydløs, så man kunne komme helt tæt på dyrelivet.
Man sad typisk 4-6 personer i hver båd foruden guiden.

Vi så nogle små aber, en krokodille og en del fugle og monitor lizards (øgler).
På vej tilbage til lejren (Sukau Rainforest Lodge), så vi solen gå ned over floden.

Krokodille


Sejltur på floden i små både.



En lille abe plukker bær.


Solnedgang over Kinabatangan floden...

Om aftenen var der stor buffet med masser af lækker mad.


Den næste morgen stod vi tidligt op.

Kl. 06:00 var der afgang til en morgensejltur på floden, hvor vi kunne se skoven vågne op. Der var en del diset til at starte med, men til gengæld ikke så varmt som midt på dagen.

Klar til morgen-cruise på floden med redningsvest og gummistøvler.

Senere lagde vi til langs bredden, og iførte os igle-strømper og gummistøvler, hvorefter vi gik en lille times tid rundt i den mudrede skovbund i håbet om at se nogle dyr. Vi så dog kun fugle, insekter og igler.

Landgang i regnskoven.


Der var meget mudret i skovbunden.


Vi fik at vide, at der var mange igler, som sad i træerne på blade og grene. Når man (eller et dyr) gik forbi, kunne iglerne fornemme vibrationerne, hvorved de gav slip og lod sig falde ned på "ofret" hvor de med det samme bed sig fast og gik i gang med at suge blod.
Iglerne er ufarlige og kan ikke smitte med sygdomme, men de indsprøjter et stof i såret, der
forhindrer blodet i at størkne, så blodet er lettere at suge til sig. Et igle-sår kan derfor bløde i mange timer efter iglen er fjernet igen. Og i værste fald kan der gå infektion i det åbne sår, derfor
giver det mening at beskytte sig bedst muligt mod iglerne, mens man er i regnskoven.
På billederne herover er det en af guiderne der ofrer sig.

Senere vendte vi tilbage til lejren, og sidst på eftermiddagen tog vi igen ud på floden for at se på dyr.

Vi fik set en del slanger og aber. Øgler og krokodiller. Et hav af fugle og meget andet. Men desværre ingen pygmæ-elefanter, som er en speciel elefant-art, der lever på Borneo. Denne type elefanter er meget små, deraf navnet. Vi hørte dog at de var blevet set i området få dage forinden.

Næseaben lever kun på Borneo og er ligesom Orangutangen stærkt udrydningstruet.


Flere næseaber (probiscus monkey).


Næseabe med sin unge.


Næseabe springer fra trætop til trætop.








 

Vi fik også set vilde orangutanger. Der sad en stor hun oppe i et træ og havde sin unge på armen, men den var delvist skjult bagved træerne, så billederne blev ikke de bedste.

Vildtlevende orangutang med sin unge.

Bagved Sukau Rainforest Lodge havde man bygget en ca. 400 meter lang delvist overdækket gangbro i en cirkel ind i regnskoven. Gangbroen var hævet ca. en meter over skovbunden.
En af de gamle folk i lejren, Winston, der engang havde trænet britiske soldater i at overleve i junglen, havde en kæmpe viden om regnskoven. Han var god til at fortælle om planter og dyr i området.
Han gav en meget interessant rundvisning i "sin baghave".

Winston. Det omvandrende jungle-leksikon.

Tidligt næste morgen gik vi en tur ad gangbroen for os selv. Vi hørte blandt andet nogle små aber i trætoppene, men de var svære at få øje på.
 

Gangbroen bag lejren.


Der var lavet passager flere steder i gangbroen, så pygmæ-elefanterne kunne passere forbi.
Dette var den eneste elefant vi så på Borneo. :)


Michelle står i bunden af billedet og kigger op efter aber.

Efter at have taget afsked med stedet og spist morgenmad, blev vi sejlet tilbage til Sandakan, hvor vi brugte nogle timer på at se noget af byen. Blandt andet Australian War Memorial og en del af byen, der var bygget på pæle i vandet.

Om aftenen tog vi flyet tilbage til Kota Kinabalu, hvor vi overnattede på Promenade Hotellet til tidligt næste morgen. Vi tog det tidligste morgenfly til Kuala Lumpur, og skiftede til et fly mod Bangkok.


>>>  Klik her for næste afsnit: "Bangkok (Thailand)"