|
Sepilok
Orangutang Rehabiliteringscenter
Da vi var retur ved havnen
i Sandakan, kørte vi videre med minibus til Sepilok Orangutang
Rehabiliteringscenter.
Sepilok Orangutang Rehabiliteringscenter ligger i den nordlige
delstat, Sabah, på Borneo. Centeret blev grundlagt i 1964 med
formålet at resocialisere forældreløse
orangutangunger. Centeret besidder 43 km2 beskyttet land med
grænse mod Kabili Sepilok Forest Reserve. Idag bor der ca. 60
til 80 orangutanger frit i reservatet.
Da vi ankom til stedet fik vi forevist en kort videofilm, som
fortalte om rehabiliteringsprojektet og om de udrydningstruede
orangutanger.
Derefter gik vi i samlet flok ad en gangbro bygget ca. 1,50
meter over regnskovens skovbund. Ad gangbroen nåede vi efter ca.
10 minutters gang ind til en fodrings-platform, hvor vi
overværede fodringen af orangutanger og nogle andre mindre aber.

Fodringsplatformen
Efterhånden som orangutangerne fandt ud af, at det var tid til
mad, kom de kravlende frem fra skoven via reb som var ophængt
mellem træerne og førte hen til fodringsstedet.

Orangutangerne
kommer frem fra skoven.



Man stod ganske få meter fra dem på gangbroen. Enkelte andre små
aber (ikke orangutanger) kom helt tæt på, og kravlede rundt på
den gangbro vi selv befandt os på...






Da vi havde set nok kørte vi tilbage til Sandakan, hvor en ny
båd ventede på os. Denne gang skulle vi sejles op ad
Kinabatangan floden til Sukau Rainforest Lodge, hvor vi skulle
bo i regnskoven de næste tre dage.
>>> Klik her for næste afsnit:
"Sukau Rainforest Lodge (Borneo)"
|