|
Bangkok,
Thailands hovedstad
Vi ankom til Bangkok sidst
på eftermiddagen d. 6. februar, og da vi begge havde været i
Bangkok før, følte vi ikke at der var noget vi absolut skulle se
inden vi skulle hjemad mod de kølige himmelstrøg.
Bangkok er en heksekeddel på både godt og ondt. Byen sover
aldrig. Vi valgte at tage den med ro, og bruge tiden på lidt
shopping og på at genbesøge nogle af de restauranter og steder
vi havde særligt gode erfaringer med fra sidste år vi var her.
Vi boede på Hotel Rembrandt - et godt hotel i et lidt mere
business-agtigt kvarter et stykke uden for Bangkoks gamle
centrum.
150 meter fra hotellet ligger der en dansk-ejet restaurant, hvor
man kan bestille dansk mad og høre Kim Larsen i højttalerne.
Lidt sjovt at sidde så langt væk hjemmefra og spise kartofler
med frikadeller og brun sovs eller få sig en sildemad.

Udsigten fra
værelset på Hotel Rembrandt.

Myldretidstrafik.
Ubevidst blev tiden i Bangkok også brugt til at omstille sig til
at skulle hjem igen efter at have rejst en del rundt de sidste
ca. tre uger.
Vi ville dog gerne besøge Tiger Temple i Kanchanaburi provinsen
inden vi skulle hjem til Danmark. Det lykkedes os at finde en
tur-udbyder, som kunne tilbyde os en tur til Tiger Temple og
broen over floden Kwai den dag vi havde afsat.
>>> Klik her for næste afsnit:
"Riwer Kwai & Tiger Temple (Thailand)"
|