|
Il Vecchio
Frantoio ved Nationalparken Madonie
Vi fløj med Ryan Air fra Aarhus til London, hvor vi ventede i
seks timer om natten. En lidt trist måde at begynde ferien på,
men prisen var god. Så da vi lettede fra London med kurs mod
Palermo var det egentlig ok kun at have betalt halv pris for
billetten.
Vi havde besluttet, at leje en bil i hele perioden. Så efter at
have hentet vores Fiat Idea satte vi kursen mod Il Vecchio
Frantoio, som ligger cirka halvanden time fra lufthavnen.
Trafikken var heldigvis ikke særlig slem, da vi ankom om
formiddagen. Men senere fik vi mange uforudsete oplevelser netop
i den sicilianske trafik.
Da vi drejede fra afkørslen mod den lille by Scillato blev vi
noget bekymrede for, hvordan hotellet mon så ud. Der var ikke
meget bebyggelse. Kun store smukke og meget stejle bjerge.
Langsomt krøb vi op ad bjergsiden via den snoede vej, hvor
skiltene blev ved med at guide os op, op, op… Til sidst drejede vi
fra ad en mindre og mere snoet vej, som tog os helt op til den
smukke olivengård med en udsigt, som man kun tør drømme om.
Det sidste stykke bjergvej inden olivengården.
Udsigt fra olivengården.
Selve olivengården var smukt,
rustikt restaureret og meget autentisk.
Efter at have rejst i ti timer uden nattesøvn blev vi på
værelset og slappede af til udsigten af de storslåede bjerge.
Billeder fra
olivengården.
Vores værelse.
Aftenudsigt fra værelset.
Hovedindgang om aftenen.
Præcis klokken otte blev aftensmaden serveret i gårdens gamle
fløj. I dag er det indrettet i typisk italiensk landlig stil.
Meget hyggeligt med de gamle værktøjer udstillet på væggene og
med kig til den smukke have.
Måden at spise på var anderledes fra, hvad vi havde prøvet før.
Alle gårdens gæster sidder i samme rum og forholdsvis tæt, men
ved hvert sit bord. Der er lagt op til at man kan tale sammen,
hvis man vil eller man kan nøjes med at nyde hinandens selskab,
hvis man har mest lyst til det.
Når man kommer klokken otte står der en dejlig afkølet flaske
lokal rødvin på bordet samt kildevand, og derefter begynder
gårdens forpagtere at servere den nøje tilberedte mad, hvis
råvarer er fra gårdens egne marker eller fra det lokale områdes.
Typisk begynder man med en kold forret. Dernæst serveres en
pastaret. Hovedretten består som regel af kød og grøntsager og
til dessert er der enten frisk frugt eller traditionelle kager.
Hver aften fik vi en ny gastronomisk oplevelse. Der er hverken
tale om finere fransk madlavning eller dansk suppe-steg-is menu.
Men der var kælet for maden og det kunne mærkes. Desuden fik vi
smagt på de lokale sicilianske retter, som vi måske ikke selv
havde opdaget, hvis vi skulle på restaurant. En anden fordel ved
at spise på gården var, at vi ikke skulle ud at køre i bil ad de
små bjergveje bagefter.
Naturen omkring gården var af storslået karakter, og gården lå
da også i udkanten af nationalparken Madonie.
Bagved gården var der anlagt grusstier, som førte opad bjerget.
Herfra var der en storslået udsigt over landskabet.
På vej opad
bjerget via stierne bag gården.
Fra bjerget.
>>> Klik her for næste
afsnit: "Det vestlige Sicilien"
|
