|
Etna -
Europas største aktive vulkan
På vej mod Etna var
det som om vulkanen fulgte os hele vejen. Der var ikke en sky på
himmelen. Derfor kunne vi konstant se toppen af Etna og da vi
kom tættere på, så vi også røgen komme ud af hendes top.
Etna på lang
afstand.
Etna er ca. 3300
meter høj og var sidst i udbrud i 2002. Eftervirkningerne af
2002-udbruddet skulle vi få at se senere samme dag, da vi kørte
en tur i nationalparken. Området er med sine 58.000 ha på
størrelse med Bornholm.
Hvis man ikke har
set et område dækket af sort lava før, så får man sig virkelig
en på opleveren. Vi havde aldrig set noget lignende. I et par
timer havde vi kørt ad frodige bjergveje og forbi små vingårde.
Pludselig skiftede terrænet karakter. Den størknede lava havde
lagt sig, som en tyk dyne over landskabet, og tildækket alt på
sin vej.
Lavastrømmen fra
2002-udbruddet.
Lavalandskab.
Et af de mindre og
udslukte kratere på Etnas sydside.
Et hus der stod lidt i vejen for lavaen.
Dagen efter snørede
vi igen trekkingskoene og kørte op til Piano Provenzano. Et
tidligere refugium, som blev oversvømmet af lava ved udbruddet i
2002.
Lidt tilfældigt kom vi lige i tide til at komme med på en tur,
som tog os direkte til toppen af Etna.
Den første del
foregik i en specialbygget firehjulstrukket bus med ekstra store
hjul til at kapere det svære terræn. Den tog os op i en afstand
af cirka 30 minutters gang fra toppen, hvorfra vi fortsatte til
fods med en guide. Flere steder var der sne og is, så det var
med at sætte fødderne rigtigt.
Udsigten fra toppen
i 3300 meters højde var ubeskrivelig. Det var skyfrit og
sigtbarheden var enorm.
Da vi kom tættere på krater-kanten måtte vi tage vores medbragte
tørklæder for munden på grund af svovldampene.
Hertil og ikke
længere... Det sidste stykke mod toppen foregik i specialkøretøj
og til fods.
Det ligner blød muldjord, men er i virkeligheden sort, størknet
lava så hårdt som sten.
De træer som var blevet oversvømmet af lavaen var gået helt ud,
og der var en kniv-
skarp grænse til de grønne træer umiddelbart ved siden af
lavaen.
På vej op. Nederst i højre hjørne anes den grå parkeringsplads,
hvor vi parkerede bilen.
I midten af billedet ses resterne af en skilift, som blev
oversvømmet af lavaen i 2002.
Lige blevet sat af bussen, som kørte ned igen.
Det sidste stykke foregik til fods.
På billedet til
højre går vi på is/sne dækket af lavastøv.
Helt oppe.
Krateret fornemmes gennem svovldampene.
Toppen af Etna. Indhyllet i svovldampe.
Et kig ned i krateret fra toppen af Etna.
På vej nedad blev vi heldigvis hentet af "bussen" igen.
Det var en stor
oplevelse, at stå på toppen af Europas højeste vulkan og
fornemme hvordan Jordens indre havde besluttet sig for at lave
en bagdør til atmosfæren på netop dette sted.
Efter vores mening
var dette besøg på toppen af Etna den største oplevelse på turen
til Sicilien.
Terrænet og fornemmelsen af at stå på toppen er umulig at
indfange på billeder, og oplevelserne er svære at beskrive med
ord. Så vi kan kun anbefale, at man selv tager turen derop.
>>> Klik her for næste
afsnit: "Det sydøstlige Sicilien"
|
