|
Erice - en
middelalderby 751 meter over havet
Tredjedagen på Sicilien begyndte aktivt. Vi stod op sammen med
solen. Dan testede sin form op ad bjergsiderne, hvor han mødte et forvirret vildsvin, der var på vej hjem fra
nattens jagt.

Nogle timer senere satte vi
kursen mod bjergbyen Erice i den vestlige del af Sicilien. Byen
ligger højt hævet på et bjerg og kun få kilometer fra havet.
Alene turen derop var en oplevelse, hvor udsigten bare blev
smukkere og smukkere.

Middelalderstemning i Erices små gader.

Erices kirke
Fantastisk udsigt over kysten fra byen
Byen er noget af et
tilløbsstykke, mest på grund af de små smalle gader og den
middelalderlige atmosfære. Det er da også så godt som umuligt at
køre bil i det gamle historiske centrum. Flere steder var det
næsten kun muligt, at gå en person ad gange i de smalle gader.
En kombination af unik udsigt, smukke gamle bygninger og en
afslappet stemning gør Erice til et must at se på Sicilien. På
grund af den store turistinteresse var det ikke en by, som vi
ville tilbringe længere tid i, men ses, det skal den!

>>> Klik her for næste
afsnit: "Stromboli - Europas mest aktive vulkan"
|