|
|
Santa Clara
Allerede på vej ind i byen stiftede vi bekendtskab med nogle af
de mere aggressive udlejningshåndlangere – på cykel. De
forfulgte os fra vi passerede bygrænsen til vi holdt nede ved
vores allerede aftalte casa, som Melvis havde sørget for.
Desværre var der i mellemtiden optaget, så vi blev sendt videre
til en ny casa. Faktisk viste det sig at være en hel lejlighed,
men af en eller anden grund følte vi os ikke hjemme der. Måske
var det en kombination af at den lå lidt udenfor byen og at
temperaturen faldt drastisk i løbet af aftenen og natten.
Faktisk blev det så koldt, at vi blev nødt til at putte os under
håndklæder og iføre os ekstra tøj for at holde varmen i det
ikke-isolerede hus. Om aftenen gik vi en tur rundt i byen, som
ikke virkede særligt interessant.
Egentlig var planen at fortsætte videre ud til Cayo Santa Maria.
En ø-gruppe, der er forbundet med fastlandet via en over 50 km
lang vej ud i havet. Men pga. fejringen af 50-året for
revolutionen var det svært på forhånd at få et hotel. Mange
argentinere besøgte landet i så store mængder, at det i perioden
var svært at finde et ledigt hotelværelse. I stedet besluttede
vi i vores higen efter sol og strand at køre til Varadero.
Inden vi igen drønede ud på Autopistaen, så vi lige Che
Guevara-monumentet, som er byens største attraktion. Det er
bygget efter østeuropæisk forbillede og bestod af en stor, åben
stenbelagt plads og en endnu større betonstatue af den nationale
helt. Vi brugte cirka 10 minutter, så var vi på vej videre.
>>> Klik her for næste
afsnit: "Varadero"
|
|
