|
|
Casa
Particulares -
privat indkvartering i Trinidad
Dagen efter shoppede vi rundt mellem de mange private
overnatningsmuligheder. Ofte er det slet ikke nødvendigt selv at
lave den slags research. Man får som regel anbefalet en ny Casa
Particulares, når man forlader den ”gamle”. De ringer simpelthen
og tjekker om der er ledigt og guider så en på vej. Og det der
med at få gode direktioner er altså altafgørende, når der ikke
er skilte til noget som helst.
Så selvom vi altså havde et fint overnatningssted i Trinidad
valgte vi alligevel at begive os ud på boligjagt. Vi skelede til
de forslag, der var i Lonely Planet. Men ellers bankede vi bare
på og bad om at se værelset, hvis de skiltede med udlejning. Det
er en helt normal fremgangsmåde at se og forhandle om værelsets
pris inden man flytter ind. Efter at have set en seks–syv steder
valgte vi at bo hos Melvis, hvor vi hurtigt hookede op med et
ældre canadisk ægtepar.
De private cubanske udlejere må maksimalt have to værelser til
leje. Udlejerne skal godkendes af staten inden de får tilladelse
til at lukke turisterne ind. Mange af cubanerne gør det for at
få en ekstra indtægt, men er samtidig nødt til at være
opsøgende, da de skal betale en månedlig afgift til staten
uanset om værelserne står tomme eller ej. Derfor kan de også
godt være meget opsøgende, for at få værelset afsat. Vælg altid
at se rummet inden du siger ja.
De steder, hvor vi boede valgte vi både at spise morgen- og
aftensmad privat, da maden var meget bedre sammenlignet med
diverse restauranter målt på serviceniveau og pris. De foreslår
som regel, at man kan vælge mellem kylling, fisk eller svin.
Desuden er der næsten altid suppe til forret og en let dessert
inkluderet. Om morgenen laver de stort set det, som du beder dem
om, hvis de kan skaffe det.
Private ophold har flere fordele. Ud over et højere
serviceniveau og god mad er der også nogle sociale fordele. I
Viñales boede vi med et spansk par, som vi hyggede med om
aftenen. I Trinidad var det et canadisk par, Laura og Jim, som
vi endte med at blive gode venner med.
Det er begrænset hvor tæt man kommer på selve udlejeren. Godt
nok bor man privat med dem, hilser på deres børn og følger deres
daglige rutiner. Men selvom man kan en smule spansk og de taler
en smule engelsk bliver der kun kommunikeret om praktiske ting.
Vi forsøgte nogle gange at tale med dem om livet på Cuba, men
fik hurtigt en klar fornemmelse af, at bare fordi man er gæster
i deres hjem bliver der holdt en høflig afstand. Med
gæstfriheden følger altså ikke en fri samtale om deres kultur,
politiske system og levevilkår.
>>> Klik her for næste
afsnit: "Udflugter fra Trinidad"
|
|
